Støtte, bevare og udvikle
Vrå Højskole

Vrå Højskoles Venner formål er "at skabe og støtte et folkeligt engagement omkring Vrå Højskole til støtte for højskolen".

Selvom Vrå Højskole er i positiv fremgang og udvikling, er det vigtigt med støtte. Det kan være i form af PR, hjælp til det praktiske arbejde og økonomiske bidrag, når højskolen mangler nyt udstyr og tilskud til arrangementer.
Kontingentet og bidraget fra Vrå Højskoles Venner indgår ikke i højskolens daglige drift, men bruges til specielle anskaffelser/indkøb.
Siden etableringen af foreningen i 2006 har vi blandt andet kunnet bidrage med anskaffelse af højskolesangbøger, IT-tavle, grej til musik- og fotolinien, bærbare pc'er, projektorer, cykler alt inventaret til tekstil- og designlinien, indretning af biograf, etablering af æblelund, cafemøbler samt bidrag til nyt flygel.

Medlemstallet stiger støt hvert år, og foreningen havde ved udgangen af 2015 405 medlemmer. Kontingentet er fastsat til 100 kr. om året pr. person, hvortil kommer at nogle af medlemmerne vælger at bidrage med et yderligere støttebeløb.
Bidrag/kontingent kan indbetales på foreningens konto i Sparekassen Vendsyssel, registreringsnummer 9070 og kontonummer 1620837527.

Højskolen er i rivende udvikling og er kendt for sine mange kulturelle aktiviteter. Vi vil gøre vores til, at denne udvikling fortsætter.

Foreningens bestyrelse fastsættes hvert år på foreningens generalforsamling. Den seneste blev afholdt i april 2016, og bestyrelsen blev herefter sammensat således:

  • Jeanet Østerby, formand
  • Jette Helmart, næstformand
  • Torben Jakobsen, kasserer
  • Christian Christensen, sekretær
  • Kjeld Christensen
  • Lone Raunsmed
  • Elsebeth Kirk
  • Anne Jensen, suppleant
  • Karsten Christensen, suppleant


Spørgsmål omkring medlemskab og kontingent kan rettes til kassereren
på tlf. 2946 2637 eller email til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

OPFORDRING:

Vrå Højskoles Venner opfordrer også til, at man melder sig ind i skolekredsen.

Skolekredsen er højskolens øverste myndighed, og med et engangsbeløb på 200 kr. sikrer man sig varigt medlemskab og stemmeret på den årlige generalforsamling.