Nordjyske-pia

 

Patent på danskheden

Danskhed, væsentlighed, prioriteringer, nødvendige reformer, politisk drilleri, stramninger. Mange ord og formuleringer er i spil i dagens debat, og som tilskuer eller tilhører kan man af og til blive temmelig forbavset over, hvad der kan siges og gøres, blot det er under dække af en af disse kategorier.

I en nyhedsudsendelse i sidste uge var en af hovedhistorierne, at en mor havde klaget over en chaufførs rygning i en skolebus. Det er naturligvis ikke acceptabelt og skal selvfølgelig påtales. Men et langt interview med en arbejdsgiver, der blæste til både bål og brand, og en mor, der har hængt chaufføren ud på Facebook er i mine øjne en skæv prioritering af væsentlighedskriteriet. Dette, sammen med de mange hunde der var vanrøgtede, fyldte stort set denne udsendelse. Men glemt blev, at der stadig er krige i hele verden, og lukket blev debatten om de fire unge fra Ry, der har lavet terrorlignende, livsfarlige handlinger mod en anden skoleelev.

Sidste uges og såmænd også denne uges spørgsmål er så: Hvem er dansk, hvem er dansker, hvem kan tillade at se sig og opføre sig som dansker?

Det er bedrøveligt at se på, at Dansk Folkeparti vil tage patent på danskheden, at de understøttes af regeringspartierne og derefter undsiges af samme. Det bliver stort set ikke mere utroværdigt.

 

 

    

Vi skælder næsten kollektivt ud over Donald Trump. Er det dansk? Ja, såmænd er det så. Vi danskere er rigtige gode til at brokke os.

Vi lukker for kvoteflygtninge akkurat som Amerika, fordi som Mette Frederiksen sagde på Socialdemokratiets Landsmøde: ”Vi kan ikke hjælpe nr. 501, hvorfor skal vi så hjælpe de 500?” Jeg har ikke Mette Frederiksens politiske baggrund, men jeg forstår simpelthen ikke spørgsmålet og tænker: Det er dansk at hjælpe og betale til de store Danmarksindsamlinger. Men er det dansk at lukke vores døre for folk i nød? Det tror jeg ikke.

Vi har vores røde pølser og flæskesteg, men også det dejlige danske lammekød og gode oksekød. Er det mere dansk at spise flæskesteg end lammekød og oksekød? Eller er det blot, fordi det her er muligt at skabe en kulturelt betinget grøft mellem mennesker? Jeg kender mange, født i Danmark af etnisk racerene danskere, der ikke spiser svinekød. Er de danskere? Eller skal jeg være på vagt for deres terror?

Jeg kan ikke definere andres danskhed, men i sidste weekend oplevede jeg en del af det danske kulturbegreb på bedste vis. Dels var jeg med 30 unge på Sæby Scenen, hvor vi så stykket ”1975”,for øvrigt skrevet af en norsk forfatter, og hvor 9 unge amatører fremviste dette stykke med bravur og smittende gejst. Dels var jeg i ”Hønsehuset” i Vrå med børnebørnene, hvor Vrå Amatørteater opførte ”Emil fra Lønneberg”, skrevet af en svensker, hvor jeg igen oplevede en smittende gejst og dygtighed. I begge tilfælde med lokale aktører og mange lokale frivillige involveret. Forenings-Danmark, når det er bedst. Men er det nu at være dansk: at stille sig frem, spille komedie og gøre sig til?

 

 

   

Vores unge kæmper. Gymnasier og erhvervsskoler har ansat psykologer som svar på de unges kamp med at blive målt og vejet. Vi laver reformer, stramninger og prioriteringer i uddannelsessystemet. Er det dansk, i Grundtvigs Danmark, at begrænse og rangordne uddannelser, at begrænse livslang læring, læring for folket og lysten til at lære?

I højskolesangbogen (den mest solgte bog i Danmark) er en sang, nr. 201,”Danskerne findes i mange modeller”. I vers 6 står: ”for livet kræver mangfoldighed, levende er kun de ord, der fortæller om fællesskabet, hvor alle er med.”Sangen fortsætter med: ”Lad os tale om det frit, lære hvor vi står, blive tvivl og kulde kvit, skabe gyldenår.”

Grundtvig har i langt over hundrede år defineret danskheden i sangen ”Folkeligt skal alt nu være” (højskolesangbogen min opfattelse af nr. 91) i sangens 4. vers: ”Til et folk de alle høre, som sig regne selv dertil, har for modersmålet øre, har for fædrelandet ild.”

Jeg tror, at alle danskere, uanset race, oprindelse, religion og kulturelt ståsted, har deres egen definition af det at være dansk. Og jeg er sikker på, at alle definitioner heraf har en lige gyldig værdi i et mangfoldigt samfund som det danske.

Jeg bliver arrig, når nogen vil tage patent på min opfattelse af danskhed. Har du det mon ligesådan?