hund-collHunden - Lær mere om menneskets bedste ven

Uge 28:   8. juli - 14. juli 2017  
Uge 29:    15. juli - 21. juli 2017  
Uge 31:    30. juli - 5. august 2017  

    

Hvis ikke hunden er menneskets bedste ven, så er hunden i hvert fald menneskets ældste ven. Allerede for over 14.000 år siden begyndte mennesker og hunde at leve sammen. Man mener, at det begyndte med, at hundene kom og spiste af menneskets møddinger.

I begyndelsen har hundene været sky, men efterhånden har de fået mere og mere tillid til mennesker - og omvendt.Til sidst er mennesker og hunde blevet venner, og det har begge parter haft glæde af lige siden.

Så derfor sætter vi fokus på hunden i denne uge – kurset er for dig, der vil have hunden med på højskole - for dig, der vil vide mere om hunde eller overvejer at få en hund, for dig der bare godt kan lide hunde og gerne vil være i selskab med flere af dem – kort sagt for alle der vil udforske samspillet mellem hunde og mennesker.

Gennem foredrag, leg, læring, træning og meget andet beskæftiger vi os med, hvorfor hunden gør som den gør og ofte ikke gør.  Vi hører om sanser og behov, om adfærd og opdragelse – vi skal på udflugter i lokalområdet – både i skoven ved Blokhus og på de lange hvide strande ved Vestkysten. Aftenerne bruger vi på sang, foredrag, film og meget andet.

Medbring tøj til udeaktiviteter og al slags vejr. Kom og deltag i nogle sjove dage med børn og hunde og få mere ud af menneskets bedste ven.

Tag din hund og familie med på højskole!
Alle hunde bortset fra kamphunde er velkomne.
Menneskedeltagere fra 4 år og opefter. 

        

Undervisere:

Bettina Hvidemose, Susanne Olesen - dyreadfærdsterapeuter.
Bettina Hvidemose er eksamineret dyreadfærdsterapeut og uddannet heste- og hundejerinstruktør fra Etologisk Institut, og har udgivet flere bøger. Bettina driver til daglig ”Center for Dyreterapi” og er desuden konsulent ved Nordsøen Oceanarium omkring træning af sælerne.

Se evt. www.dyreterapi.dk

 

Kursusleder:

Pia Schnoor, Søren Ottzen, forstanderpar

 

Pris:

4.400 kr. i dobbeltværelse inklusiv kost og logi

 

Kursustilmelding


 
Fordyb dig under Vendsyssels høje himmel, midt i den smukke og barske natur i Nordjylland. 30 nye værelser i 2 nye huse med eget bad og toilet. Værelser inkl. linned. Nyistandsatte værksteder, åbne døgnet rundt.          IC3 tog stopper i Vrå, kun 400m fra højskolen. Motorvejen går lige forbi Vrå. Der er ca. 15 km til Vesterhavet, 15 km. til Hjørring og  ca. 45 km. til Aalborg.

adresse-linie-ROED