mettefrobenius

Mette Frobenius
 

Kendt komiker kommer til Vrå

Af Helle Møller Riis


Mette Frobenius prøver grænser af sammen med Vrå Højskole og Kunstbygningen.

HVOR GÅR GÆNSEN? Det er temaet på det fyr-aftens-foredrag, som du kan opleve fredag den 28. oktober kl. 16.00 - 17.30 i Kunstbygningen i Vrå.

Her giver komiker og stand-upper Mette Frobenius en sjov, informativ og underholdende gennemgang af det danske presseetiske landskab.

Mette Frobenius har ud over sit humoristiske talent en baggrund som erhvervs-jurist, og kender derfor både love, regler og smuthuller. Godt hjulpet på vej af sladderblade, formiddagsaviser og satiretegninger viser hun, hvordan landet ligger. Er der for eksempel forskel på, om man frivilligt eller ufrivilligt optræder i medierne? Hvordan undgår vi krænkelser på Facebook? Og hvor langt kan man egentligt gå, når talen falder på religionskritik.

Med andre ord - en tour de force gennem medielandskabet. Både når medierne lever op til titlen som "Den fjerde statsmagt", og når de opfører sig helt håbløst.

Fredagsforedraget er arrangeret af Kunstbygningen og Vrå Højskole i fællesskab.

Billetter kan forudbestilles: 98981010 eller Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Entré: 50 kr.

For mere info kontakt: Henrik Godsk, Kunstnerisk leder i Kunstbygningen i Vrå – Engelundsamlingen. 41 65 50 99