Webjonglør og grafiker med flair for sociale medier søges

Vrå Højskole søger pr 1.januar 2018 den rigtige person, der kan indgå i vores PR-team. En selvstændig og engageret medarbejder, der kan løse layoutmæssige opgaver - men også evner at tænke kreativt og ud af boksen, når højskolen skal markedsføres.

Personen, vi søger, skal kunne designe og layoute trykt og digitalt PR-materiale, arbejde med vores hjemmeside www.vraahojskole.dk og vores øvrige platforme: Facebook, Instagram, Youtube og Snapchat.  

Du kan være uddannet web-grafiker, programmør eller noget helt tredje- det vigtigste er, at du kan indgå i vores markedsførings-maskinrum sammen med en anden grafiker, vores pr-medarbejder/journalist og vores forstanderpar. Du vil også arbejde tæt sammen med vores øvrige administrative personale og hjælpe med at besvare opkald, spørgsmål og øvrige forefaldende opgaver for højskolen.

Du skal kunne arbejde under pres, og du skal have lyst til at være på en arbejdsplads, hvor der er mange bolde i luften, og hvor du vil have kontakt med både lærere, elever, køkken- og teknisk personale. Stillingen er på 37 timer pr uge og er foreløbig tidsbegrænset til et års varighed.

Dine kvalifikationer:
Kan arbejde i Indesign
Kan arbejde i Joomla
Kan arbejde med google addwords
Kan arbejde med SEO optimering
Kan arbejde med retargeting
Kan arbejde i photoshop
Kan arbejde med Facebook Power Editor

Det er en fordel, hvis du har kendskab til:
Officepakken
Mailchimp
Facebook Business Manager
Facebook Audience
Instagram
Snapchat
Youtube
Ipaper
NPS(Net promoter score)

- og det vil absolut ikke trække ned, hvis du har erfaring med videoredigering og kan formulere dig på skrift.
- og hverdagen bliver meget lettere, hvis du har humoristisk sans og gode samarbejdsevner og indbygget fleksibilitet.

Send din ansøgning senest den 10.11.2017 til  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Samtaler i uge 46  

For yderligere oplysninger, kontakt:
Søren Ottzen, viceforstander tlf:  29 28 26 45

Vrå højskole , Højskolevej 1, 9760 Vrå – 98981010 – www.vraahojskole.dk