Kunst- og kunsthåndværkerlinien Du vil som elev på kunst- og kunsthåndværkerlinien selv få stor indflydelse på valget af emner og materialer. Vi har gode lokaler og fantastiske lærere til denne linie. På Vrå højskole er der en lang kunst tradition, både udøvende kunst og viden om kunst og kunsthistorie. Skolen har skiftende udstillinger, specielt af malerkunst i tæt samarbejde med kunstbygningen i Vrå. På kunst- og kunsthåndværkerlinien vil du komme til at arbejde med: - Keramik og raku: du vil lære at dreje, forme og lave skulpturer samt forsøge dig med forskellige glasurer og brændingsteknikker.
- Glasarbejde: du kan lave store og små arbejder i farvet glas og klart glas – arbejde med farver og former – vi arbejder med ovnformet glas.
- Maling / tegning: du vil få inspiration til og undervisning i at tegne og male – du kan arbejde både med acryl, olie og akvarel.
- Smykker og bronze: du vil få mulighed for at designe og fremstille dine egne smykker, mest i sølv men du kan også udfordre mange andre materialer. Med bronzen kan du støbe smykker, skulpturer og lære alle teknikkerne til at arbejde med metallet.
- Tekstil: Du arbejder med stil og farver. Primært med genbrugsmateriale
- Der vil også blive mulighed for også at eksperimentere med fotografi, tekstil og andre materialer.
Undervisningen varetages af skiftende kunstnere. Andre emner på kunstlinien er: - Kunstforståelse
- Kunsthistorie
- Materialelære
- Galleribesøg
Eget projekt - her kan du få mulighed for at lave en præsentation til brug for ansøgning til f. eks kunstskolerne i Danmark og udlandet. Liniens fællesprojekt bliver at arrangere en udstilling, med alt hvad det indebærer af opbygning, markedsføring, økonomi, pressekontakt og meget andet. Nye hold starter: Søndag den 15. august 2010 (18 uger) Ring 9898 1010 og hør nærmere eller mail |  Se billeder fra Kunst- og kunsthåndværkerlinien |

|