Grønland er vigtig på Vrå Højskole

 

På Vrå Højskole vægter vi samarbejdet med Grønland højt. Det ses hvert semester på elevsammensætningen, ligesom højskolen ofte er værter for grønlandske lejrskoler. I mere end otte år har Vrå Højskole haft et tæt samarbejde med Piareersafik, der er det grønlandske erhvervsskolesystem, og igennem de sidste tre år har højskolen arbejdet tæt sammen med en grønlandsk kollega: Suliartut Højskoliat, hvor blandt andet 7 lærere fra Vrå er blevet efteruddannet.

Vrå Højskole er også en del af det grønlandske bygdeløft-projekt, Nuikki, og har et mangeårigt samarbejde med selvstyret i Grønland og Det Grønlandske Hus i Aalborg.

-          "Grønland er et vigtigt område for os, og en vigtig del af Danmark. På Vrå Højskole har vi stort fokus på det nordiske samarbejde, og grønlandske elever er kulturelt berigende for vores øvrige højskoleelever – og omvendt," siger forstander Pia Schnoor.

Se her et slideshow fra en minikonference på Vrå Højskole i efteråret 2015, hvor temaet var ”Bedre integration af unge grønlændere i dansk uddannelse”. Oplægget blev hold af Kistára Motzfeldt Vahl, Can. Mag, vejleder hos Center for National Vejledning i Nuuk.

Fra Grønland til Danmark  (pdf)

 

Art'n'Business - Design & Iværksætteri i Grønland og Danmark.