danielboysen

Daniel Boysen  Fotograf: Mariana Gil

Oplev Daniel Boysen på Årets Efterårsmøde i Vrå

Onsdag den 26. oktober er der efterårsmøde på Vrå Højskole. Denne gang med forfatter Daniel Boysen, der blandt andet vil fortælle om sin seneste bog ”Fordi ilden er vores”.

Af Helle Møller Riis


Efterårsmødet på Vrå Højskole er en tilbagevendende grundtvigsk tradition, som i år får et nyt twist. Mødets deltagere bliver nemlig inviteret med ind i højskolehverdagen, får mulighed for at være med til fællesspisning og til at høre et spændende foredrag af den unge forfatter Daniel Boysen:

-   Daniel er en dygtig forfatter og formidler, som vi lærte at kende til vores fortællefestival Story-IN. Vi glæder os til at se ham igen, og til at give nye mennesker mulighed for at møde og høre hans talent, siger forstander Pia Schnoor.

Vrå Højskole har tidligere holdt efterårsmødet og jubilar-mødet sammen, men i år bliver tingene delt op:

-   Vi har valgt at gøre vores efterårsmøde til en del af højskolelivet, og derfor får gæsterne mulighed for at være med til spisning inden foredraget, møde vores elever og i det hele taget opleve en højskole anno 2016. For vores jubilarer holder vi i år ikke et særskilt arrangement, men vil allerede nu bede dem om at sætte kryds ved den 5. august 2017, hvor vi holder gammel elevweekend og fejrer jubilarerne, siger Pia Schnoor.

Programmet for den 26. oktober:

18:00: Fællesspisning i spisesalen
19:30: Foredrag ved Daniel Boysen i foredragssalen
21:00: Aftenskaffe og tak for i aften

Pris: 50,- tilmelding ikke nødvendig

 

Om Daniel Boysen:
Daniel Boysen (født den 28. maj 1986 i sydvestjylland), er en dansk forfatter. Daniel Boysen er født og opvokset i Rørup, men er i dag bosat i Århus. Daniel Boysen underviser på Aalborg Katedralskole.
Bibliografi
•    2016 - "Fordi ilden er vores", roman, Jensen & Dalgaard. ISBN 978-87-7151-201-4
•    2015:
•    "Røntgen", digte, Det Poetiske Bureaus Forlag. ISBN 978-87-93347-01-4
•    "Alt kan samles igen", Berlin-digte, privattryk.
•    Prosatekster i antologierne "KLYNGER" Forlaget Spor og "OEHL #2" på Forlaget Ekbátana.
•    Prosatekst i "Reception - tidsskrift for nordisk litteratur"
•    Tekster fra, "Fordi ilden er vores", i Tidsskriftet Slagtryk og det norske tidsskrift Kamilla.
•    Digte fra "TIDEVAND" publiceret på det svenske onlinetidsskrift: Floret.
•    Digtene "Lys" i Regnfang.
•    2013: Som Daniel Boysen Pedersen:
•    "Forudsat, at du har lyst til at fortsætte" roman. ISBN 978-87-92975-71-3
•    "Efterhånden blot dages genklang" noveller. ISBN 978-87-93076-92-1