Tanker efter teaterbesøg!

I Molières Don Juan, fortolket med stor dygtighed af Aalborg Teater, lyder følgende replik fra scenen:

”I vore dage er det slet ikke noget at skamme sig over; hykleri er en last, der er på mode, og alle laster, der er på mode, betragtes som dyder. Rollen som god og from er den bedste, man overhovedet kan spille i dag, og professionen som hykler indebærer de mest eklatante fordele. Det er nemlig en kunstart, hvor bedrag altid respekteres; og selv når det gribes på fersk gerning, drister ingen sig til at påtale det.”

Den replik dukker jævnligt op i mine tanker. De politiske spilfægterier, vi er vidne til i hverdagen, lige fra DF’s eller Morten Messerschmidts måske ulovlige brug af EU-kroner til Anders Samuelsens og LA’s udsalg af principper til fordel for ministerbiler, Inger Støjbergs valg af bagværk og statsministerens valne forholden sig hertil, regeringens og støttepartiernes ønsker om højere pensionsalder og mere til dem selv i selvsamme pension – samt adskillige andre lignende tilfælde af store og små mærkværdigheder i dansk politik fra begge sider af salen, hvis det ellers stadig giver mening at tale om rød og blå stue. Det, de gør, er ikke ulovligt i lovens forstand, men de påtager sig rollen som gode og fromme, og konsekvensen heraf den kender vi. Ingen kan, vil eller drister sig til at påtale deres handlinger for alvor.

Dette massehykleri stiller vi alle op til. Og steder, hvor holdninger, handlinger og de deraf følgende mærkværdigheder frit kan debatteres offentligt, er på de sociale medier, hvor der i princippet er lige adgang for alle, og hvor vi så kan konstatere, at diverse internetkrigere blokerer for enhver saglig debat med tilsvininger og personangreb. Derfor dør debatten, og hykleriet fra de gode og fromme kan fortsætte uimodsagt.

Molière fortsætter: ”Selvom deres intriger er nok så kendt, og man udmærket ved, hvordan det forholder sig med dem, forhindrer det dem ikke i at nyde den største almindelige agtelse; og bare de bøjer hovedet lidt, udstøder et og andet brødebetynget suk og ruller et par gange med øjnene, har de offentligt sonet alt, hvad de måtte finde på.”

Utroligt, at Molière kunne se så direkte ind i og så fornemt beskrive vores dagspolitiske virkelighed.

Jeg tror, at hele denne debatkultur, denne offentlige soning med rullende øje og efterfølgende tilgivelse samt beskyttelsen af de gode og fromme, er med til at skabe et samfund, der mere og mere kommer til at hvile på egoisme, centrering omkring egen navle og muligheden for at hævde eller berige sig på andres bekostning.

Jeg bliver ked af det og føler mig rådvild, når jeg står med en gruppe af unge, der er faret vild i samfundets krav, pligter og muligheder og derfor vælger at stå af, samtidig med at de tror, tingene løser sig, hvis blot de i splitsekunder påtager sig rollen som skyldige, ruller med øjnene og bøjer hovedet. Det har de lært, hørt og set virker for nogen, men de har endnu ikke lært, at det ikke virker for dem, der ikke er defineret som de gode og fromme. Disse unge bliver ikke tilgivet, de bliver tabere i spillet om selvhævdelse.

Jeg bliver alvorligt bekymret, når en ung filosof Olaf Hesseldahl betegner ungdommen af i dag som en ungdom med masser af demokratisk viden, men helt uden demokratisk selvtillid. Det kan selvfølgelig være en følge af den stramme målen og vejen, de unge udsættes for, men også forvirring og undren over det hykleri, politikere og andre magthavere slipper af sted med.

Jeg tror, det er vigtigt, at vi som befolkning begynder at tage os selv alvorligt, at vi begynder at stille krav om konsekvens af handlinger og holdninger. Man kan være enig eller uenig om landets politik. Men at blive enige om at kræve anstændighed, respekt og troværdighed fra dem, der tegner vores land både indenrigs og udenrigs, det tror jeg, vi kan blive enige om alle sammen. Og lad os så starte derfra.

Hvis vi alle kræver, at hykleriet stopper, kan vi måske skabe en folkestemning, hvor der kan blive plads til demokratisk dannelse, livsoplysning og folkeoplysning uden hykleri. Og det er i øvrigt lige nøjagtig det, højskolerne i Danmark står for.