Story Slam – historier om et gemmested

Kom og lyt med, når Story Slam Danmark gæster Vrå Højskole den 5. april

DM i Story Slam er i fuld gang og onsdag den 5. april er Vrå Højskole vært ved den fjerde runde af den landsdækkende konkurrence. Denne gang er temaet ”Et gemmested”.

Kom og lyt med når seks deltagere dyster i fortællinger på fem minutter og om en plads ved finalestævnet den 31. maj i Ollerup.

Story Slam er arrangeret af Maria Junghans, der er et kendt ansigt på Vrå Højskole. Maria har tidligere deltaget på sommerens fortællefestival Story-IN, som også i år finder sted på Vrå Højskole fra den 21-23. juli.